Længe leve politiet!

...og det er bestemt ikke ironisk ment! Endnu en søndag formiddag er gået med skøn undervisning af mine 3 hold. Godt igang med første hold bliver holdet pludselig lidt større. To sigøjnere (mor og barn) stiller sig pludselig op meget tæt på hvor vi træner. Vi opdager hurtigt de to MEGET små hvalpe som drengen har i armene, efter min vurdering er hvalpene ikke en dag over 4 uger! Vi får, efter flere forsøg, sendt dem væk fra trænings arealet, efter de har sat de små klumper ned til de andre hvalpe. Det virkede umiddelbart som om de tænkte: "de har hunde, måske de vil købe vores "fine" hvalpe". Efter lidt diskussion på holdet omkring det vi lige havde været vidne til, ringede jeg til politiet for at høre om der var noget de kunne ved så små hvalpe, der er blevet taget fra deres mor alt for tidligt, og som i øvrigt blev behandler som legetøj. Svaret i røret var, at de ville forsøge at sende en vogn ud så hurtigt som muligt... Og så tænker man, ja ja, vi er nok nedest på prioriterings listen. Men næ nej; 5 min efter stod to betjente på plænen! Og som om det ikke var nok, gik der yderligere 5 min, så kom de tilbage med de to små myr i armene. Og tæt på så de ikke for godt ud (hvalpene altså), den ene kunne dårligt åbne øjnene, og begge var underernærede og dehydrerede. Så længe leve det danske politi! Jeg havde egentlig indtrykket af at der ikke var mange love der hjalp politiet med at fratage nødstedte dyr, men så troede jeg måske forkert...

Åh, den apport...

Apporten er efterhånden blevet en yndlings øvelse. Nova har fattet, at det gælder om at komme i plads med den, og hun gør det smukt (næsten) hver gang. Vi er kun kommet så langt som til at hun henter den 1-2 m foran mig, men tror (og håber) at det er nedad bakke herfra. Det største bump er passeret. Så er der det der med optaget. Ideelt set burde hun jo samle apporten op bagfra, og jeg placerer også apporten ”på langs” sådan at hun skal dreje sig for at samle den op… Men den der apport er altså for lækker til så ”kedeligt” et optag. Nej, den skal angribes lige på og hårdt skal den! Det er helt sikkert noget der skal arbejdes på, men lige nu er jeg bare SÅ glad for at hun endelig kommer i plads, og endnu bedre at det ikke længere er en ”øv”-øvelse for hende. Hun er SÅ glad for at bære ting i munden, og elsker at drøne efter ting der bliver kastet, men den strukturerede måde apporten indlæres på har bare været for kedelig, og hun syntes hurtigt at ”…den der apportbuk, den er da for kedelig!”. Det måtte der laves om på, så jeg har angrebet det med to strategier, målet for begge var at apporten skulle blive sjov igen: (1) hendes glæde fra Elefantøvelsen skulle overføres til at gå i plads med apporten (2) synet af apporten skulle vække glæde og ivrighed. Mål 2 gjorde jeg ved at have apporten klar hver gang jeg kom hjem fra arbejde el. lign. Hun vil helst løbe rundt med noget i munden når vi kommer hjem, og det kunne ligeså godt være apporten! Min teori var, at den glæde og ivrighed hun har når vi kommer hjem skulle forbindes med apporten… Det er helt klart lykkedes. Der er dog lige et MEN, strategien bør nok kun bruges hvis man véd at hunden holder fast og IKKE tygger, samt ikke begynder at lege med apporten. Nova går kun meget glad rundt med apporten i et fast greb når hun får den… og kan endda kaldes i plads med den efterfølgende…iih så dygtig!

Et fødselsdagsmirakel?!

Eller egentlig et dagen-før-fødselsdags-mirakel... Miraklet viste sig første gang i går på min løbetur med Nova; hun reagerede på alt jeg sagde til hende. Jeg syntes godt nok, at hun hørte mere end hun plejer, men tænkte ikke videre over det. Løbeturen gik hjem til mine forældre, hvor vi skulle spise middag. Hele aftenen reagerede Nova på lyde (og virkede faktisk lettere stresset over lydpåvirkningerne), som vi umiddelbart ville skønne hun ikke kunne høre før... Det var ikke kun mig der registrerede det, men også mine forældre spurgte undrende om hun ikke kunne høre mere end hun plejede. Det skulle selvfølgelig testes, så adskillige lyde af forskellig art (og lydniveau) blev kreeret af alle omkring bordet, og sørme om den lille langørede ikke reagerede... Og så idag skete det der gør, at jeg nu tør skrive, at jeg tror at min ven kan høre igen; hun hørte dørtelefonen!! Jeg plejede ellers at hade hendes vanvittige energiniveau når der bliver ringet på, men idag blev energiniveau (og tilmed gøen) modtaget med kyshånd! Man tør jo ikke tro på sådanne mirakler, men jeg vælger at håbe på, at hørelsen ikke kun er tilbage midlertidigt:)

Nova; 3 år og 1 hjorte knæ rigere

Juhu, idag er det Novas fødselsdag, og første gang jeg ikke er væk på ferie på hendes fødselsdag... Så idag skal der forkæles! Vi har startet dagen med en lang tur, og på vejen hjem smuttede vi ind forbi den lokale barf-biks og hentede 2 store hjorte knæ... lækker morgenmad! Nova har nu, efter godt 2 timer begravet i hjorte knæ, kastet sig ned på siden og lagt an til en ordentlig middagslur... Det er skønt at have fødselsdag:)

Prøve i Lyngby og FERIE!

Nu er det efterhånden lidt for længe siden at der er sket noget på min blog... Så her er en lille opdatering på den seneste uges tid.

Lørdag d. 4/7 var vi til prøve i Lyngby... Vi var egentlig meldt til en LP2, men da apporten stadig ikke er klar som færdig øvelse, var valgmulighederne (1) at meldefra (2) at stille op i klasse 1... Ja, nogen tænker måske; hvorfor ikke bare stille op og vælge apporten fra?! Men sådan er vi mennesker så forskellige, og jeg ved med mig selv, at stiller jeg op og er nødt til at vælge en hel øvelse fra, så kommer jeg til at have en dårlig prøve... og hvorfor udsætte sig selv (og hund) for det. I stedet valgte jeg at stille op i en klasse som jeg ved vi kan og vil få en positiv oplevelse meg, og derudover ved jeg at der mest er mig der har brug for så mange prøvesituationer som muligt, hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om øvelserne nu også fungerer.

Så det blev til en 1 præmie og 170,5 p... en super prøve hvor det meste gik som smurt. Det gik faktisk meget bedre end i hårlev, trods at vi dér fik 172 p.

Vi måtte desværre forlade prøven tidligt for at nå færgen, og et sommerhus der ventede i Nordjylland. Det har været en skøn uge, med rigtig flot vejr og fuldstændig afslapning. Det var ganske tiltrængt, og jeg tror også at den træningsfri uge vil kunne mærkes når vi går igang igen i morgen! Dagene er for hundens vedkommende udelukkende gået med lange gåture og badning i det (farlige) vesterhav. Blæst og bølger slår ikke den lille vandhund ud. Hun fik udviklet en "Baywatch"-lignende teknik med høje spring over bølgerne... Det er en fornøjelse at se hvor fedt hun synes det er at være i vandet!

Hun er også frygtløs når det kommer til store sten, pladseret på steder hvor jeg ikke altid synes, at det er lige sjovt hun kravler...

... Der er blevet hilst på geder... En yderst tolerant ged der lod Nova snuse så længe hun ville.

... Jeg lyver når jeg siger træningsfri uge... Der blev trænet lidt "fællesdæk" - nu med hjort - det er vidst det man kalder "med forstyrrelser"?!

Skønt at holde HELT fri en hel uge... Men nu skal vi igang med træningen igen, der er nok at tage fat på med LP2 og klikkerinstruktøruddannelse!

Når man bliver fyldt med så meget hjælpeløshed og had at man bliver nødt til spredde budskabet!

Hmm, mærkelig overskrift? Måske, men ikke når man har set følgende video! Videoen viser "Hundeviskeren" (der burde være seriøse regler for hvornår man må kalde sig det) Cesar Millan... Der er ekstremt meget debat om ham, og der er da ingen tvivl om at han vinder prisen som den hundetræner der har mindst forstand på hunde... Hvor må man dog være stædig når man sidder fast i "gamle" principper og direkte mishandler hunde som man vil se i videoen. Der skal dog lige lyde en seriøs advarsel; videoen varer ca. 15 min., efter 1 min 20 sek kunne jeg simpelthen ikke bære at se mere!! Jeg spolede dog frem for at se om det muligvis blev bedre og stødte på en sort schæfer der vidst nok er bange for katte? Millans metode: Tving hunden til at sidde lige overfor en kat og irettesæt den når den viser angst (hunden skriger til sidst af angst)... Hvad foregår der oven i hovedet på den mand?!

Så er der tilsidst lige en video af hvordan det også kan gøres... bare for at sætte et godt eksempel.

Jeg var simpelthen nødt til at poste dette indlæg i forargelse over at sådan noget bliver vist på TV... Det er altså ikke så mærkeligt at elever på hundeskoler nogle gange tror at de skal rive og flå i hunden for at få den til at makke ret...

Dagens sure opstød...

Svar på blodprøver

Så er der kommet svar på blodprøverne. Der er heldigvis mest gode nyheder, og nyre, lever, muskler, saltbalance mm. ser rigtig fint ud. Der er dog et lille men, et af hendes hvide blodlegme tal er markant for højt. Det er åbenbart det tal der viser om hunden enten har allergi eller parasitter. Da Nova ikke har andre symptomer på allergi, var dyrlægens bud at hun måske har orm. For at være på den sikre side henter vi en omgang ormekur imorgen, og så skulle der vidst ikke være andet galt med min lille hund:)

Så nu er alle bekymringer ude af verden, og jeg må vidst bare indse at jeg har fået mig en meget rolig (eller doven?) hund... Efter at have set Jan Fogs hund i "Liebhaverne" på TV2 igår, fristes jeg næsten til at tro, at jeg er blevet snydt og har købt en Basset i en Springer forklædning:)