Lidt godt.... og så lidt skidt...

Så er bacheloren afleveret, og når den er mundtligt forsvaret den 15 juni så er der sommerferie! Det betyder også, at tiden lige nu er helliget til struktureret træning i et forsøg på at blive klar til LP2 i starten af juli. Skemaer er lagt for resten af maj og juni med alle øvelser til LP2, skemaerne bliver omhyggeligt krydset af og udfyldet efter hver træning. Det er blevt nødvendigt med skemaer, fordi jeg har måtte indse at jeg har hang til kun at træne få øvelser. Det er der sat en stopper for, og når øvelserne krydses af bliver man hurtigt mindet om at få trænet alle øvelser! Der har været massiv fremgang på bare 1 uge i mange af øvelserne.

Fremsendingen var vi før låst fast på 5-6 m. Blev afstanden øget, stoppede hun konsekvent efter 5-6 m uanset om hun var i feltet eller ej. Target er blevet tørtrænet til den store guldmedalje, og det har givet pote. Vi er nu op på 10 m. både med og uden target i feltet. Hun stopper fint og står helt stille. Jeg kunne dog stadig godt tænke mig at hun kommer lidt længere bagud i feltet.

Apporten er den helt store succes pt. Vi er stadig ikke kommet videre fra at gå i plads med apporten, men hun kommer i plads, og henter den fint fra jorden foran. Succesraten på pladserne er ikke 100% endnu, og det sker at apporten bliver smidt lidt for tidligt, men der er sket en markant forbedring på bare 1 uge, så optimismen er helt i top.

Fri ved fod går fantastisk. Jeg havde problemer med at Nova hang en smule de først par skridt, men det har vi trænet målrettet på, og nu er hun med fra starten hver gang! Vi er oppe på 10-15 m stræk med fuld koncentration og uden hængeri... det er bare blevet en yndlingsøvelse.

Men når alt går så godt, så skal der også være noget skidt.... Det er efterhånden ved stå fuldstændig klart, at Nova hører dårligt (og ikke bare af modvilje). Det betyder også, at der faktisk er en del øvelser som jeg troede at hun kunne på verbalt signal som hun faktisk kun kan på visuelt signal. Hun har simpelthen ikke kunne høre signalet, og så er det vel klart at det ikke sidder fast. Når afstanden bliver for stor, eller andre forhold spiller ind, skal der virkelig tales højt før hun hører hvad der bliver sagt. Det er virkelig svært for mig, da jeg ikke bryder mig om at hæve stemmen overfor hende, og derfor aldrig får sagt tingene højt nok. Det er glædeligt at hun ikke er fuldstændig døv, men der er ingen tvivl om at hun har markant nedsat hørelse og det er altså bare surt! Det blev for alvor klart at hun hører dårligt da jeg havde skruet 2 takker ned i volumen på ringeklokken. Hun bliver altid helt vild når ringenklokken lyder, men efter jeg har skruet lidt ned for volument reagerer hun overhovedet ikke:(

Jeg skal til dyrlægen den 9. juni og håber på at få afklaret om det er muligt at måle hvor dårligt hun hører, eller om man kun kan måle fuldstændig døvhed...

Så længe håndtegn er tilladt på afstand, kan vi stadig være med i lydigheden, men øvelser hvor visuelle signaler ikke er tilladt, vil uden tvivl blive et stort problem når afstanden bliver for stor.