Min blog er flyttet!

du vil automatisk blive sendt videre til den nye. Hvis ikke, klik her
http://klikkerklog.dk/blog/
Husk at opdatere dine bookmarks.

tirsdag den 31. marts 2009

En af de dage hvor intet kan slå os ud!

Iih, hvor har vi bare haft en god dag idag! Da jeg kom hjem fra arbejde gav jeg mig til at koge 1 kg. kylling, så jeg er godt rustet til træningen den næste uges tid. Herefter kastede vi os ud i haven og gik igang med træningen. I dagens anledning var der gode forstyrrelser i form af to børn der legede (med en masse lyd på skal jeg lige love for) i haven ved siden af.

  • Først omkringvendinger. Nova har det med at gå for langt ud under omkringvendinger, og derfor er der særlig fokus på disse i øjeblikket. De trænes seperat ved at starte i plads, og klikke for at hun følger mit venstre ben mens jeg drejer rundt om mig selv (puha hvor bliver man rundtosset). Det går rigtig fint og jeg kan snildt tage en hel runde nu. Så skal der bare "start og slut" på.
  • Så lidt lineføring (alm. gang uden vendinger). Super kontakt og perfekt pladsering. JUHU!
  • Apporten kæmper jeg stadig med at gøre til verdens sjoveste øvelse. Seneste tiltag er at forsøge at overføre noget glæde og energi fra "kasseøvelsen" som hun elsker. Så det eksperiment gik igang i dag, og hvilken success. Fra at have en hund der bare ikke kan se det sjove i at gå i plads med apporten, så man idag en hund der drønede rundt om kassen efter mit venstre ben. Pludselig føles det ikke så uoverskueligt mere. 3 gentagelser og så sluttede vi på topppen, kan ikke vente med at prøve igen:)
  • Feltet går også virkelig fremad. Jeg har kæmpet mod min egen dumhed. Jeg har ved en fejl fået klikket for tidligt inden hun har ramt target, og det har resulteret i at hun hver gang er stoppet ½-1 m. for tidligt. Så efter at være startet forfra drøner hun nu 9 ud af 10 gange helt ud til target. Et andet problem var at jeg ikke kunne få afstand på fordi hun stoppede alt for tidligt. Jeg har derfor sikret mig at efter hun var sikker i target, og løb hele vejen hver gang, satte jeg hurtigt afstand på, og det har givet pote! 4 gentagelser fra 5, 10 og 15 m. helt uden fejl... wow!
  • To omgange af "klasse 1 stå øvelse" blev det også til. Første gang på ca. 5 m. i 15 sek med en hund med poterne plantet i cement, afstandbelønning med bold. Anden gang 6 m. 20 sek, igen i cement. Denne gang med afslutning, og hun rokkede sig ikke ud af flækken da jeg gik tilbage:)
  • To stillingskift dæk-sit blev det også til. Den går knap så godt. Hun kommer i sit på første kommando, men jeg vil gerne have mere fart på. Derudover skal jeg være opmærksom på ikke at få lavet håndtegnet for hurtigt da hun virker som om hun synes at det er ubehageligt og derfor giver et lille ryk men bliver liggende. Note til fører!!

...Alt det på lige knap 20 min.

Perfekt dag, humøret er i top!!

onsdag den 25. marts 2009

Status ultimo marts...

Så er det altså på tide at få skrevet lidt ned om træningen. Status har de sidste 2-3 uger været en meget meget træt og sløv hund. Nova har aldrig været så påvirket af sin løbetid som hun har været i denne omgang. Psykisk har hun vaklet en del i mange øvelser, men de er heldigvis alle på vej tilbage, og det ændrede sig stort set fra dag til dag. Nu kæmper vi så mod de fysiske konsekvenser, som er en sløvhed jeg sjældent har set fra hende (med mindre der har været god grund til det).
Jeg har derfor trænet meget mindre med hende end jeg plejer, og meget korte intervaller. Når man pludselig står med en hund, der dårligt orker at gå mere end en halv time, så gælder det altså om at gøre træningen kort og interessant. Og det har altså været en udfordring, men jeg synes egentlig at det er gået meget godt!

Træningen idag var den længste træning i over en uge, og varede ca. 20 min.
  • Jeg startede med lidt lineføring, men droppede det efter et forsøg, fordi jeg kunne mærke at jeg i virkeligheden ikke selv gad øvelsen, og derfor ikke troede på det. Det resulteredeogså i en hund der snusede i jorden (som Nova ellers aldrig gør under lineføring!), og som flagrede lidt forvirret rundt. Så væk med den øvelse idag.
  • Så trænede vi lidt apport. Strategien er lagt om til sidste træning hos Karen, i et håb om at der kommer lidt mere glæde i øvelsen. Hun kan sidder perfekt i plads og holde apporten mens jeg rykker, banker og svinger armene foran apporten. Men så snart jeg rykker et lille skridt i håb om at hun igen sætter sig i plads, spytter hun enten apporen ud (og sætter sig i plads) eller sætter sig i plads og spytter apporten ud i samme sekund. Denne onde cirkel kan jeg bare ikke vikle mig ud af?? Så nu prøver vi Karens forslag, at skam-rose hende for bare at følge mig med apporten, og derefter lade hende selv samle den op fra jorden for igen at følge mig. Det går fint med det indtil videre, og så længe jeg holder mig til meget få gentagelser virker hun gladere for øvelsen. Jeg er ikke i tvivl om, at hendes mangel på glæde i øvelsen skyldes at hun simpelthen ikke forstår at hun skal sætte sig ind i pladsen. Hun opnår derfor ikke nok success og mister pusten... Det må der laves om på!!
  • Target arbejder vi også på, fordi Karen har gjort mig opmærksom på problemet i at hun ofte stopper lige foran target. Vi har ikke kunnet få afstand på fordi Nova har stoppet alt for tidligt når jeg har øget afstanden. Jeg er derfor hele tiden gået tilbage til den afstand hvor hun løb hele vejen, og afstanden er derfor øget for langsomt. Feltet bliver derfor ikke brugt i øjeblikket, og vi arbejder kun på at hun skal helt til target hver gang. Det er virkelig svært, fordi jeg nogle gange for klikket hende selvom hun ikke helt rør ved target, og det går jo ikke:) Jeg variere afstanden meget og kommer også ud på større afstande. På de større afstande stopper hun dog ofte stadig op og kigger på mig, for derefter at løbe helt til target. Den uvane skal vi lige have afskaffet, så det bliver nok noget med at afbryde øvelsen hvis hun stopper, og prøve igen på en lidt kortere afstand.
  • Skridtøvelser: trænede idag skridtøvelse til venstre, fordi Karen til sidste træning forklarede værdien i at hunden følger venstre side sidelæns i stedet for bare at følge efter. Man kan jo lige så godt gøre det rigtigt fra starten af, så det skulle trænes idag. Jeg ville først klikke for at hun fulgte mig et halvt skridt sidelæns, og hun ramte rigtigt i første hug. Hver eneste gang (helt op til 3 skridt) fulgte hun mig i sidelæns gang ved venstre side. Stor overraskelse når jeg nu lige havde regnet med at det skulle trænes intenst. Stor cadeux til alt den bagpartskontrol vi har trænet! Skønt!

Bortset fra at næseprøven slet ikke kommer til at sidde til prøven den 11. pga. samme problemer som apporten, er jeg meget fortrøstningsfuld! Nu glæder jeg mig bare til at få min energiske og intense træningspartner tilbage når løbetiden har sluppet sit tag;)

søndag den 15. marts 2009

Træning i Tåstrup og uofficiel LP 1.

Puha, en træt hund jeg havde med hjem i går eftermiddag. Først var vi til træning hos Karen Frost i Tåstrup, og derefter direkte videre til Lyngholm Landsted og en uofficiel prøve i klasse 1.
Først træningen i Tåstrup; gik rigtig godt og Nova var helt klar.
  • Vi trænede først lidt fri ved fod og det gik super. Hun havde fuldt fokus på mig, også under vendinger.
  • Tre-skridts øvelser blev også trænet lidt. Fremad går uden problemer. Bagud, fungerer nogle gange rigtig godt, og Nova bakker sammen med mig. Andre gange for hun ikke sat ordentligt i bak-gear. Jeg har sat det som mål at hun skal kunne bakke de 3 skridt. Venstre går fint. Højre skal vi have trænet mere på. Nova kommer for langt frem når hun følger efter. Kriteriet skal være at hun næsten går sidelæns med skulderen mod mit venstre ben, så det skal der arbejdes med!
  • Apporten er vi bare ikke kommet videre med, fordi jeg ikke har formået at få Nova til synes at det er super fedt at gå på plads med apporten. Hun har ca. en success-rate på 50% og der et bare ikke nok til at hun synes at det er en fed øvelse. Så på Karens opfordring har vi nu taget en ny vinkel. Når Nova sidder i plads med apporten skal jeg gå nogle skridt til højre og klikke og rose helt vildt for at hun bare søger min venstre side. Når jeg har klikket og Nova har smidt apporten skal jeg lade hende selv samle apporten op, og klikke for at hun igen søger min venstre side. Så der er noget at arbejde videre med, og det er rart med den nye vinkel, så også føreren igen kan få lidt engagement i øvelsen.
  • Den sidste øvelse vi nåede inden vi skulle gå var stillingskift. Vi trænede stå-dæk, og er på Karens opfodring startet lidt forfra så Nova lærer at lægge sig som en "folde-kasse" og derved ikke flytte sine poter fremad. Det er som at starte helt forfra med at indlære dæk, men der skal bare arbejdes lidt ekstra med det.

Så var det videre til Tuse Næs og den uofficielle prøve. Det var bare en super eftermiddag, og vi (læs: jeg) havde virkelig godt af at komme til en prøve. Jeg synes virkelig at der er meget føreren skal huske, så det er godt at jeg bliver trænet lidt også. Mit blog-indlæg fra dagen inden blev heldigvis gjort til skamme af Nova (tildels i hvert fald). Der var stadig nogle smutter med at blive, men slet ikke i samme grad som i fredags. Og det resulterede da også i en fin 1. præmie (med en lidt gavmild dommer:)) Kommentarer og karakterer blev således:

Tandvisning: (8) Fint - lidt svært at se kindtænderne (det skyldtes udelukkende at jeg ikke rigtig havde nogen idé om hvordan tænderne præcis skulle vises)

Lineføring: (9) Udemærket følge. Hunden hænger en anelse få gange (Nova var absolut ikke sit bedste og var ikke så intens som hun oftest er)

Stå (7) Hund rykker sig lige efter fører er gået i postition og rykker sig da føreren går tilbage (som nævnt tidligere problemerne med øvelser hvor jeg forlader hende, men meget stolt fører over at hun ikke gik længere end hun gik. Afslutningen har vi ikke fået trænet nok)

Spring (10) Flot!

Stillingskift (8) Dobblet kommando og hunden rykker en anelse frem (Nova leverede en fabelagtig stå.... men på min sit-kommando?!? Hovsa!)

Indkald (10) Nydeligt.

Næseprøve (7) Tyvstart. Hunden smider genstand på tilbagevejen. (Afslutningen fungerer slet ikke, men den arbejder vi på. Tyvstarten vidste jeg også ville komme da vi slet ikke har trænet at andre lægger næseprøverne ud)

Fællesdæk (10) Hvis afstand og tid kommer op (her var det en ekstremt large dommer - Nova var kun med på en ekstra omgang fællesdæk fordi vi havde problemer dagen inden. Derfor valgte jeg ikke at gennemføre korrekt, og kun gå ud på ca. 5 m. Men idag var der ingen problemer, så jeg ægrer mig over at jeg ikke gik et par meter mere)

Helhedsindtryk (8) Fint førerarbejde

Point i alt: 156

Det var en rigtig god eftermiddag, og vi gik begge meget glade hjem:)

Her er vores præstation fra dagen...



fredag den 13. marts 2009

ØV, ØV, ØV og ØV...

Øv, hvor har det bare været en rigtig møg træning de sidste par dage. Jeg har selv været rigtig presset med eksamener og bachelor, Nova er kommet i løbetid, og træningen har bare ikke hængt sammen. Jeg ved ikke om det er fordi hun er kommet i løbetid, men den sidste lille uges tid har ALLE øvelser der indebærer at hun skal blive på afstand af mig, har bare ikke fungeret. Alt over 2m. bliver for meget og hun følger efter mig. Bare en simpel øvelse som stillingskift kan hun ikke klare hvis afstanden bliver for meget... Vi er lige kommet hjem fra en omgang træning, og aldrig har jeg været så frustreret!! Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal gribe det an med hensyn til "general-prøven" i morgen, hvis det går lige så dårligt, må jeg seriøst overveje om jeg droppe alle øvelser hvor hun skal blive på afstand:( Øv, hvor er jeg bare trist... det er gået så godt, og så lige pludselig så er alt glemt! Men så må man glæde sig over at lineføring/fri ved fod i det mindste fungerer rigtig godt.
Derudover har jeg ikke kunne træne næseprøve hvor næseprøven bliver lagt af en anden. Idag fik jeg lokket min kæreste med ud og ligge den, men Nova forsøger at gå i plads nårjeg vender mig, og begynder derfor at bakke rundt om mig, men det kunne jeg have sagt mig selv efter som jeg aldrig har trænet det moment. Godt der er over 1 måned til den rigtige prøve... Øv, hvor har det bare været en møg træning!!

lørdag den 7. marts 2009

Formiddagstræning i Taastrup

Så blev det endelig igen tid til træning i Taastrup, og det var en rigtig god en af slagsen. Vi nåede igennem rigtig meget på den time træningen varede, og fik idag nogle rigtig gode og vigtige ting med hjem. Overordnet set er et problem jeg ikke selv har været opmærksom på (som Karen heldigvis fik gjort mig opmærksom på) er, at jeg nogle gange for belønnet en forkert adfærd ved at lade Nova fortsætte øvelsen. De konkrete eksempler hvor jeg får belønnet forkert er under lineføring og fremadsendelsen. I lineføring/fri ved fod har jeg problemer med at Nova kigger i jorden de første 2 skridt, men inden start i plads og efter de 2 skridt er kontakten 100%. Den fejl jeg har gjort er, at jeg har fortsat lineføringen når hun igen har taget kontakt, og derefter trænet vendinger og stop. Ved at fortsætte øvelsen belønner jeg i princippet de 2 første "forkerte" skridt, og det er jo ikke så klogt?! Så nu skal øvelsen gribes anderledes an; starterne skal trænes seperat og så må jeg træner vendinger ved først at gå baglæns, og når så kontakter er der kan jeg vende mig og fortsætte som normalt.
Det andet eksempel i fremadsendelsen består i at Nova nogle gange ikke løber ud til target i første hug, men vender sig og kigger på mig, og derefter løber helt ud. Herefter har jeg så belønnet hende, hvilket jo har forstærket hende i at det er ok at stoppe for tidligt! Så nu træner vi igen target uden felt indtil hun løber fejlfrit HELT ud til target fra lang afstand.

  • Vi fik også trænet lidt apport idag, og hun forstår nu godt at hun skal i plads med apporten, men hun smider stadig apporten inden klikket ca. hver fjerde gang hun kommer i plads. Jeg trænede kun 5 gentagelser idag, da intensiteten er ekstremt lav i denne øvelse. Jeg skal have fundet en endnu bedre forstærker tror jeg, så intensiteten kan komme helt i top.
  • Stillingskift gik også temmelig godt idag. Dæk-sit smutter nogle gange, og hun får rykket lidt fremad. Intensiteten i dækken er jeg heller ikke helt tilfreds med endnu, tilgengæld er hendes stå fra både sit og dæk helt fantastisk!! Så siden det er dæk og sit der skal sidde i skabet til april, må det være det der skal trænes allermest på.
  • Fællesdæk har jeg også arbejdet meget op hele ugen, men har ikke kunnet træne med andre hunde. Vi fik ikke trænet det med de andre idag, men tog selv 3 gentagelser. Først med Lilli som lille "forstyrrelse". Lilli stod bundet til hegnet under træningen, så jeg tillod mig at dække Nova af i nærheden af hende. Det gik rigtig godt, hun lå i først 1 min derefter 1½ min. på 10m. afstand. Siden det er første gang i lang tid der er forstyrrelser med er det meget tilfredsstillende. Hun rørte sig ikke ud af stedet og havde fuld fokus på mig. Og så skal det lige nævnes, at Lilli da er den sødeste labrador, hun var ikke til at stå for og hende fokus var så stor på hvad jeg lavede med Nova, at hun også dækkede da jeg gav Nova kommandoen:). Sidste gentagelse blev ved siden af en anden labrador der var med på en fællesdæk. Første gange jeg gik fra hende rejste hun sig, men det var udelukkende min egen skyld, jeg var for stresset i min afdækning. Herefter prøvede vi igen, og så lå hun upåklageligt i ca. 1min. på 7-10 m.

Vi er stadig meget langt bagud i næseprøven. Jeg har ikke fået trænet søget med hende i laaang tid, og genoptog det for første gang forleden. Hun fandt den rigtig pind, men søget var lidt rodet. Så det skal virkelig trænes inden generalprøven på lørdag. Derudover er hun stadig ikke stabil i at gå i plads med pinden....og hun tygger!!! Så her skal virkelig intens træning til, og den kommer ikke til at sidde til prøven på lørdag, men nu må vi se hvad det ender med. Bortsen fra det er jeg rimelig optimistisk mht. til generalprøven. Det bliver ikke en pragt-præstation der bliver leveret, det er vi ikke stabile nok til endnu, men det bliver en træning for os begge (især for mig). Det største karaktertræk vi fik i prøven sidste sommer var nemlig fordi jeg klokkede i det gang på gang. Når man ikke har prøvet at gå til officielle prøver før er det virkelig en mundfuld både at skulle støtte og guide sin hund, og selv koncentrere sig om sin egen motorik og om at holde sin mund:) Derfor er det i virkeligheden ikke Nova der skal til generalprøve men mig! Og jeg glæder mig...