Min blog er flyttet!

du vil automatisk blive sendt videre til den nye. Hvis ikke, klik her
http://klikkerklog.dk/blog/
Husk at opdatere dine bookmarks.

fredag den 12. juni 2009

Når man bliver fyldt med så meget hjælpeløshed og had at man bliver nødt til spredde budskabet!

Hmm, mærkelig overskrift? Måske, men ikke når man har set følgende video! Videoen viser "Hundeviskeren" (der burde være seriøse regler for hvornår man må kalde sig det) Cesar Millan... Der er ekstremt meget debat om ham, og der er da ingen tvivl om at han vinder prisen som den hundetræner der har mindst forstand på hunde... Hvor må man dog være stædig når man sidder fast i "gamle" principper og direkte mishandler hunde som man vil se i videoen. Der skal dog lige lyde en seriøs advarsel; videoen varer ca. 15 min., efter 1 min 20 sek kunne jeg simpelthen ikke bære at se mere!! Jeg spolede dog frem for at se om det muligvis blev bedre og stødte på en sort schæfer der vidst nok er bange for katte? Millans metode: Tving hunden til at sidde lige overfor en kat og irettesæt den når den viser angst (hunden skriger til sidst af angst)... Hvad foregår der oven i hovedet på den mand?!

Så er der tilsidst lige en video af hvordan det også kan gøres... bare for at sætte et godt eksempel.

Jeg var simpelthen nødt til at poste dette indlæg i forargelse over at sådan noget bliver vist på TV... Det er altså ikke så mærkeligt at elever på hundeskoler nogle gange tror at de skal rive og flå i hunden for at få den til at makke ret...

Dagens sure opstød...

torsdag den 11. juni 2009

Svar på blodprøver

Så er der kommet svar på blodprøverne. Der er heldigvis mest gode nyheder, og nyre, lever, muskler, saltbalance mm. ser rigtig fint ud. Der er dog et lille men, et af hendes hvide blodlegme tal er markant for højt. Det er åbenbart det tal der viser om hunden enten har allergi eller parasitter. Da Nova ikke har andre symptomer på allergi, var dyrlægens bud at hun måske har orm. For at være på den sikre side henter vi en omgang ormekur imorgen, og så skulle der vidst ikke være andet galt med min lille hund:)

Så nu er alle bekymringer ude af verden, og jeg må vidst bare indse at jeg har fået mig en meget rolig (eller doven?) hund... Efter at have set Jan Fogs hund i "Liebhaverne" på TV2 igår, fristes jeg næsten til at tro, at jeg er blevet snydt og har købt en Basset i en Springer forklædning:)

onsdag den 10. juni 2009

Test af ny linse

Når nu man er ude til konkurrencer, være det sig hunde eller kano/kajak, så er de udøvende sportsfolk jo temmelig langt væk... Derfor var vi simpelthen nødt til at have en ny linse;) Så fik vi et godt tilbud vi ikke kunne sige nej til, og er derfor nu ejere af en Sigma APO 80-400mm F4.5-5.6 EX DG OS... og det måtte testes på en omgang træning igår... Her er lidt af testens resultater.

Fri ved fod...
Stillingskift...
Sit under gang...
Fællesdæk...
Fremadsendelse...

tirsdag den 9. juni 2009

Dyrlægebesøg

Idag blev dagen for det længe ventede dyrlægebesøg. Vi skulle bla. til det årlige tjek, men tiden blev bestilt med henblik på 2 bekymringer (1) Novas pludselige tiltagende døvhed (2) hendes mærkelige "dyk" i energiniveau. Det med døvheden kan altså ikke måles med andet end almindelig klappen og hujen... Men efter at have undersøgt ørerne kunne dyrlægen konstatere at Nova har en infektion i ørerne der betyder at hendes øregange er hævede og irriterede. Det kan godt betyde, at det forringer hendes hørelse, så nu er jeg udstyret med øredråber til de næste 10 dage, og så må vi se om hørelsen bliver bedre. Derudover blev hun undersøgt i alle ender og kanter, og bortset fra hævede analkirtler (der blev tømt - ikke specielt behagelig lugt kan jeg konstatere) ser hun helt fin ud... Og nu har jeg endelig fået hende ned på hendes idealvægt, og dermed er det det første dylægebesøg der ikke indebar en besked om at min hund er overvægtig (hermed en lille tak til Susanne Jervin for råd om foderskifte - det har virkelig gjort underværker!).
Min bekymring for Novas lave energiniveau, og de dyk hun får hvor hun bliver helt slatten, blev vi ikke så meget klogere på...endnu i hvert fald. Dyrlægen kunne ikke ved egen undersøgelse konstatere at der skulle være noget unormalt, men vi fik arrangeret en blodprøve, der skal en tur til Tyskland og undersøges for alle de værdier man nu engang kan aflæse i blod. Der skulle komme svar allerede i morgen eller torsdag, så nu krydser jeg bare fingre for at min lille pelsklump ikke fejler noget alvorligt.

Så er der jo lige det med træningen... Der er kommet massere af struktur på, og der har gjort underværker. MEN... det går stadig langsomt fremad med apporten, for langsomt efter min mening. Den bliver i hvert fald ikke klar til søndagens generalprøve i nørdklubben, så jeg ender nok med at tage den helt ud af programmet. Ellers synes jeg alt andet går mægtig fint... lige bortset fra fremadsendelsen som kikser hver 5. gang fordi hun stopper lige inden feltet?? Det er altså irriterende, og jeg ved egentlig ikke helt hvorfor hun gør det, når hun alle andre gange løber fint ind i midten... synes jeg har læst noget om at hunden ofte forsøger at "teste" om den liiige går at løbe lidt kortere... men det synes jeg altså snart jeg har gjort klart at det ikke gør:)

tirsdag den 2. juni 2009

Solstik og flotte præstationer...

Igår gik turen i 40 graders varme (sådan føltes det i hvert fald) til Kvistgård. Her blev afholdt lydighedsprøver, og Anita Jakobsson og Paul Lysholdt var blandt de tilmeldte ekvipager... Vi var ikke selv meldt til, men mødte op som moralsk støtte. Vi startede med at se en super præstation af Anita og Django (dog på behørig afstand så Django ikke kunne lugte Nova), og det blevsørme til en fortjent 1.præmie! Her i et meget fint stillingskift...

Efter at have set LP2 og LP3 blev det endelig tid til LPE og Paul og Megans debut. Det var en meget mentalt klar mand der mødte op, med fokus på at det skulle være en sjov debut for begge parter... og det tror jeg lykkedes? Det blev til 135,5 point selvom de lagde ud med 3 nuller i træk, men det var en positiv og glad Paul der ufortrødent forsatte, og det blev da også belønnet - både i form af kommentar fra dommeren og nogle efterfølgende veludførte øvelser!

Selvom det kriblede lidt for selv at komme ind på banen, var det faktisk skønt bare at kunne slappe fuldstændig af og nyde de tilmeldte ekvipager. Det tror jeg vi må gøre noget oftere, det er ikke så lidt man kan lære af at se andre i ringen:) Nova måtte derfor i dagens anledning se spændt til fra "suiten", der bestod af et dejligt stort bur... Heldigvis så det ud som om at hun også gerne ville have været på banen, og det var kun med nød og næppe jeg fik "grebet" hende" da hun opdagede at apporterne blev lagt ud i eliten... det havde altså været pinligt!!
Efter 5 timer i bagende sol var det tid til en velfortjent dukkert i furesøen... det er bare det bedste hun ved:)