Min blog er flyttet!

du vil automatisk blive sendt videre til den nye. Hvis ikke, klik her
http://klikkerklog.dk/blog/
Husk at opdatere dine bookmarks.

tirsdag den 9. juni 2009

Dyrlægebesøg

Idag blev dagen for det længe ventede dyrlægebesøg. Vi skulle bla. til det årlige tjek, men tiden blev bestilt med henblik på 2 bekymringer (1) Novas pludselige tiltagende døvhed (2) hendes mærkelige "dyk" i energiniveau. Det med døvheden kan altså ikke måles med andet end almindelig klappen og hujen... Men efter at have undersøgt ørerne kunne dyrlægen konstatere at Nova har en infektion i ørerne der betyder at hendes øregange er hævede og irriterede. Det kan godt betyde, at det forringer hendes hørelse, så nu er jeg udstyret med øredråber til de næste 10 dage, og så må vi se om hørelsen bliver bedre. Derudover blev hun undersøgt i alle ender og kanter, og bortset fra hævede analkirtler (der blev tømt - ikke specielt behagelig lugt kan jeg konstatere) ser hun helt fin ud... Og nu har jeg endelig fået hende ned på hendes idealvægt, og dermed er det det første dylægebesøg der ikke indebar en besked om at min hund er overvægtig (hermed en lille tak til Susanne Jervin for råd om foderskifte - det har virkelig gjort underværker!).
Min bekymring for Novas lave energiniveau, og de dyk hun får hvor hun bliver helt slatten, blev vi ikke så meget klogere på...endnu i hvert fald. Dyrlægen kunne ikke ved egen undersøgelse konstatere at der skulle være noget unormalt, men vi fik arrangeret en blodprøve, der skal en tur til Tyskland og undersøges for alle de værdier man nu engang kan aflæse i blod. Der skulle komme svar allerede i morgen eller torsdag, så nu krydser jeg bare fingre for at min lille pelsklump ikke fejler noget alvorligt.

Så er der jo lige det med træningen... Der er kommet massere af struktur på, og der har gjort underværker. MEN... det går stadig langsomt fremad med apporten, for langsomt efter min mening. Den bliver i hvert fald ikke klar til søndagens generalprøve i nørdklubben, så jeg ender nok med at tage den helt ud af programmet. Ellers synes jeg alt andet går mægtig fint... lige bortset fra fremadsendelsen som kikser hver 5. gang fordi hun stopper lige inden feltet?? Det er altså irriterende, og jeg ved egentlig ikke helt hvorfor hun gør det, når hun alle andre gange løber fint ind i midten... synes jeg har læst noget om at hunden ofte forsøger at "teste" om den liiige går at løbe lidt kortere... men det synes jeg altså snart jeg har gjort klart at det ikke gør:)

Ingen kommentarer: