Åh, den apport...

Apporten er efterhånden blevet en yndlings øvelse. Nova har fattet, at det gælder om at komme i plads med den, og hun gør det smukt (næsten) hver gang. Vi er kun kommet så langt som til at hun henter den 1-2 m foran mig, men tror (og håber) at det er nedad bakke herfra. Det største bump er passeret. Så er der det der med optaget. Ideelt set burde hun jo samle apporten op bagfra, og jeg placerer også apporten ”på langs” sådan at hun skal dreje sig for at samle den op… Men den der apport er altså for lækker til så ”kedeligt” et optag. Nej, den skal angribes lige på og hårdt skal den! Det er helt sikkert noget der skal arbejdes på, men lige nu er jeg bare SÅ glad for at hun endelig kommer i plads, og endnu bedre at det ikke længere er en ”øv”-øvelse for hende. Hun er SÅ glad for at bære ting i munden, og elsker at drøne efter ting der bliver kastet, men den strukturerede måde apporten indlæres på har bare været for kedelig, og hun syntes hurtigt at ”…den der apportbuk, den er da for kedelig!”. Det måtte der laves om på, så jeg har angrebet det med to strategier, målet for begge var at apporten skulle blive sjov igen: (1) hendes glæde fra Elefantøvelsen skulle overføres til at gå i plads med apporten (2) synet af apporten skulle vække glæde og ivrighed. Mål 2 gjorde jeg ved at have apporten klar hver gang jeg kom hjem fra arbejde el. lign. Hun vil helst løbe rundt med noget i munden når vi kommer hjem, og det kunne ligeså godt være apporten! Min teori var, at den glæde og ivrighed hun har når vi kommer hjem skulle forbindes med apporten… Det er helt klart lykkedes. Der er dog lige et MEN, strategien bør nok kun bruges hvis man véd at hunden holder fast og IKKE tygger, samt ikke begynder at lege med apporten. Nova går kun meget glad rundt med apporten i et fast greb når hun får den… og kan endda kaldes i plads med den efterfølgende…iih så dygtig!

Et fødselsdagsmirakel?!

Eller egentlig et dagen-før-fødselsdags-mirakel... Miraklet viste sig første gang i går på min løbetur med Nova; hun reagerede på alt jeg sagde til hende. Jeg syntes godt nok, at hun hørte mere end hun plejer, men tænkte ikke videre over det. Løbeturen gik hjem til mine forældre, hvor vi skulle spise middag. Hele aftenen reagerede Nova på lyde (og virkede faktisk lettere stresset over lydpåvirkningerne), som vi umiddelbart ville skønne hun ikke kunne høre før... Det var ikke kun mig der registrerede det, men også mine forældre spurgte undrende om hun ikke kunne høre mere end hun plejede. Det skulle selvfølgelig testes, så adskillige lyde af forskellig art (og lydniveau) blev kreeret af alle omkring bordet, og sørme om den lille langørede ikke reagerede... Og så idag skete det der gør, at jeg nu tør skrive, at jeg tror at min ven kan høre igen; hun hørte dørtelefonen!! Jeg plejede ellers at hade hendes vanvittige energiniveau når der bliver ringet på, men idag blev energiniveau (og tilmed gøen) modtaget med kyshånd! Man tør jo ikke tro på sådanne mirakler, men jeg vælger at håbe på, at hørelsen ikke kun er tilbage midlertidigt:)

Nova; 3 år og 1 hjorte knæ rigere

Juhu, idag er det Novas fødselsdag, og første gang jeg ikke er væk på ferie på hendes fødselsdag... Så idag skal der forkæles! Vi har startet dagen med en lang tur, og på vejen hjem smuttede vi ind forbi den lokale barf-biks og hentede 2 store hjorte knæ... lækker morgenmad! Nova har nu, efter godt 2 timer begravet i hjorte knæ, kastet sig ned på siden og lagt an til en ordentlig middagslur... Det er skønt at have fødselsdag:)

Prøve i Lyngby og FERIE!

Nu er det efterhånden lidt for længe siden at der er sket noget på min blog... Så her er en lille opdatering på den seneste uges tid.

Lørdag d. 4/7 var vi til prøve i Lyngby... Vi var egentlig meldt til en LP2, men da apporten stadig ikke er klar som færdig øvelse, var valgmulighederne (1) at meldefra (2) at stille op i klasse 1... Ja, nogen tænker måske; hvorfor ikke bare stille op og vælge apporten fra?! Men sådan er vi mennesker så forskellige, og jeg ved med mig selv, at stiller jeg op og er nødt til at vælge en hel øvelse fra, så kommer jeg til at have en dårlig prøve... og hvorfor udsætte sig selv (og hund) for det. I stedet valgte jeg at stille op i en klasse som jeg ved vi kan og vil få en positiv oplevelse meg, og derudover ved jeg at der mest er mig der har brug for så mange prøvesituationer som muligt, hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om øvelserne nu også fungerer.

Så det blev til en 1 præmie og 170,5 p... en super prøve hvor det meste gik som smurt. Det gik faktisk meget bedre end i hårlev, trods at vi dér fik 172 p.

Vi måtte desværre forlade prøven tidligt for at nå færgen, og et sommerhus der ventede i Nordjylland. Det har været en skøn uge, med rigtig flot vejr og fuldstændig afslapning. Det var ganske tiltrængt, og jeg tror også at den træningsfri uge vil kunne mærkes når vi går igang igen i morgen! Dagene er for hundens vedkommende udelukkende gået med lange gåture og badning i det (farlige) vesterhav. Blæst og bølger slår ikke den lille vandhund ud. Hun fik udviklet en "Baywatch"-lignende teknik med høje spring over bølgerne... Det er en fornøjelse at se hvor fedt hun synes det er at være i vandet!

Hun er også frygtløs når det kommer til store sten, pladseret på steder hvor jeg ikke altid synes, at det er lige sjovt hun kravler...

... Der er blevet hilst på geder... En yderst tolerant ged der lod Nova snuse så længe hun ville.

... Jeg lyver når jeg siger træningsfri uge... Der blev trænet lidt "fællesdæk" - nu med hjort - det er vidst det man kalder "med forstyrrelser"?!

Skønt at holde HELT fri en hel uge... Men nu skal vi igang med træningen igen, der er nok at tage fat på med LP2 og klikkerinstruktøruddannelse!