Min blog er flyttet!

du vil automatisk blive sendt videre til den nye. Hvis ikke, klik her
http://klikkerklog.dk/blog/
Husk at opdatere dine bookmarks.

søndag den 12. juli 2009

Prøve i Lyngby og FERIE!

Nu er det efterhånden lidt for længe siden at der er sket noget på min blog... Så her er en lille opdatering på den seneste uges tid.

Lørdag d. 4/7 var vi til prøve i Lyngby... Vi var egentlig meldt til en LP2, men da apporten stadig ikke er klar som færdig øvelse, var valgmulighederne (1) at meldefra (2) at stille op i klasse 1... Ja, nogen tænker måske; hvorfor ikke bare stille op og vælge apporten fra?! Men sådan er vi mennesker så forskellige, og jeg ved med mig selv, at stiller jeg op og er nødt til at vælge en hel øvelse fra, så kommer jeg til at have en dårlig prøve... og hvorfor udsætte sig selv (og hund) for det. I stedet valgte jeg at stille op i en klasse som jeg ved vi kan og vil få en positiv oplevelse meg, og derudover ved jeg at der mest er mig der har brug for så mange prøvesituationer som muligt, hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om øvelserne nu også fungerer.
Så det blev til en 1 præmie og 170,5 p... en super prøve hvor det meste gik som smurt. Det gik faktisk meget bedre end i hårlev, trods at vi dér fik 172 p.
Vi måtte desværre forlade prøven tidligt for at nå færgen, og et sommerhus der ventede i Nordjylland. Det har været en skøn uge, med rigtig flot vejr og fuldstændig afslapning. Det var ganske tiltrængt, og jeg tror også at den træningsfri uge vil kunne mærkes når vi går igang igen i morgen! Dagene er for hundens vedkommende udelukkende gået med lange gåture og badning i det (farlige) vesterhav. Blæst og bølger slår ikke den lille vandhund ud. Hun fik udviklet en "Baywatch"-lignende teknik med høje spring over bølgerne... Det er en fornøjelse at se hvor fedt hun synes det er at være i vandet!



Hun er også frygtløs når det kommer til store sten, pladseret på steder hvor jeg ikke altid synes, at det er lige sjovt hun kravler...



... Der er blevet hilst på geder... En yderst tolerant ged der lod Nova snuse så længe hun ville.

... Jeg lyver når jeg siger træningsfri uge... Der blev trænet lidt "fællesdæk" - nu med hjort - det er vidst det man kalder "med forstyrrelser"?!
Skønt at holde HELT fri en hel uge... Men nu skal vi igang med træningen igen, der er nok at tage fat på med LP2 og klikkerinstruktøruddannelse!

Ingen kommentarer: