Min blog er flyttet!

du vil automatisk blive sendt videre til den nye. Hvis ikke, klik her
http://klikkerklog.dk/blog/
Husk at opdatere dine bookmarks.

mandag den 9. februar 2009

Jeg tror jeg må æde mine ord igen?

Så sent som igår udtrykte jeg min store fortvivlelse og akillshæl til Paul; Jeg kan ikke få Nova i plads med apporten!? Her til formiddag skulle vi i gang med træningen i det mest fantastiske vejr det har været længe. Jeg startede med lidt høj-intensitets øvelser for lige at få brændt det værste krudt af damen, så det blev til lidt spring og indkald. Herefter måtte jeg bide i det (efterhånden temmelig) sure æble og kaste mig over apport træningen. Det er ikke længe siden jeg blev så lykkelig, fordi jeg endelig fik Nova til at holde apporten i mere end 4 sek., og så troede jeg at alt det svære var ovre - jeg er blevet klogere. Jeg har snart prøvet alle metoder til at få Nova i plads med apporten, men det har bare ikke ville lykkedes. Vi gik dog alligevel på med krum hals; jeg tænkte positive tanker og forestillede mig hvordan Nova ville gribe apporten, og i en snæver vending drøne ind i en perfekt plads (denne visualiserings øvelse måtte prøves med inspiration fra Pauls blog:) Nå, herefter tænkte jeg, at jeg ville gribe det anderledes an og prøve lykken. Siden vi lige havde trænet indkald og det havde siddet lige i skabet, ville jeg forsøge at udnytte, at det var den adfærd, der med størst sandsynlighed sad friskt i erindringen. Jeg satte derfor Nova af og tilbøde hende apporten. Herefter gik jeg ca. 5 m. frem for hende, vendte fronten mod hende og kaldte hende i plads.... Helt stilsikkert satte hun i løb og svingede ind i en (næsten!) perfekt plads. Herefter prøvede jeg en gang til, for at se om det nu var et engangs-held, men også anden gang lykkedes det. STOR succes!! Jeg ved ikke præcis hvad det er der har gjort forandringen, men det bedste bud er at afstanden er blevet større, da det er den eneste faktor der er ændret. Uanset hvad virkede det idag, og sikken lettelse. Så nu må jeg vidst æde mine ord om at min hund i hvert fald ikke kan gå i plads med apporten. Det store spørgsmål bliver så om vi kan gøre det igen næste gang?! Herefter blev det til en masse fremadsendelse, der efterhånden kører ret godt (og hun bliver nu for det meste ude på target!). Så nu skal kriterierne snart hæves lidt.
Her til aften blev mine træninges-remedier forøget da jeg hentede et spring i Smørum. Det fandt jeg igår på DBA og det kunne afhentes gratis. Et "rigtigt" lydighedsspring i jern der kan justeres med flere træbrædder det er noget af en opgradering fra min oversavede palle:) Det er godt nok slidt, men er fuldt funktionelt. Glæder mig til at prøve det. Det var alt fra endnu en dag i lydighedens tegn:)

1 kommentar:

Paul sagde ...

Hej Camilla,
Det er dejligt når det pludselig bare lykkes! Til lykke med det.
Og jeg er sikker på at det ikke bare er held.
Glæder mig til at træne med dig på fredag.
Mange hilsner
Paul