Min blog er flyttet!

du vil automatisk blive sendt videre til den nye. Hvis ikke, klik her
http://klikkerklog.dk/blog/
Husk at opdatere dine bookmarks.

søndag den 14. december 2008

Opdaterede skemaer til lydighed

Selvom jeg har min sidste eksamen inden jul imorgen, har jeg alligevel fundet det yderst nødvendigt at få opdateret mit grundfærdighedsskema (det er vidst det man kalder en overspringshandling?!). Udover at opdatere GF-skemaet, har jeg også fået lavet mit skema over øvelser vi skal have styr på til klasse 1, de delmomenter øvelserne er sat sammen af, og hvilke grundfærdigheder der kræves. Det er rigtig godt at få lidt struktur, når nu vi er nået relativt langt med grundfærdighederne.Vi fik også tid til at træne lidt idag. Det blev til lidt mere hold fast træning. Den øvelse er jeg blevet helt glad for efter at vi endelig har fået success. Vi er nu kommet så langt, så Nova holder apporten (og andre genstande) i 7-8 sek. i både sit, dæk og stå. Så idag øgede jeg kriteriet lidt, og begyndte at række ud efter apporten, og klikke hvis hun ikke spyttede den ud. Det gik rigtig godt, så jeg fik øget så meget at jeg kunne banke lidt på apporten uden den blev spyttet ud. Der er altså virkelig sket fremskridt i denne øvelse! Jeg forsøgte derefter at få hende i plads med den, men det gik ikke, og det var helt min egen skyld. Jeg skulle have startet med at lave en masse "pladser" så det blev den mest sandsynlige adfærd, og derefter præsentere apporten mens hun var på vej på plads. Men den menneskelige svaghed spillede lidt ind idag, og jeg blev utålmodig:(Derefter blev det til lidt tricks; sid bamse, fin dame (krydse poter), kys m.m.Så tilbage til lidt mere seriøse træning. Vi er begyndt at træne lidt rally, og idag trænede vi 365 graders vending venstre om, og at bakke i plads-position. I 365 graders vending kæmper jeg stadig lidt med at hun sætter sig. Men takket være bagpartskontrol-træningen, holder hun sig ganske pænt til mit venstre ben.Bakke i plads position går rigtig godt, og vi kom væk fra væggen idag, og Nova bakkede alligevel lige, og holdt sig til benet... Skønt!Øv, så opdagede jeg på Paul's hjemmeside, at der har været rally prøver idag. Jeg ville rigtig gerne have været publikum, så jeg kan få lidt erfaring med hvordan prøverne fungerer. Det kunne jo være skønt hvis vi også kan begynde at stille op i Rally til sommer.

Ingen kommentarer: